Sex og samfund har inviteret tre mænd til at snakke om den moderne mands udfordringer i anledning af festugen. Selvom emnet handler om mænd, er det ikke mændene, der fylder blandt publikum.
Talken er i fuld gang i Kuplen. På scenen ser vi Casper t.v, Kaare i midten og Mathias t.h. Fotografi af Kathrine Møller Nielsen.
Af: Kathrine Møller Nielsen
Du står i baren og får en lyserød drink med et lyserødt sugerør skubbet i hånden. Du synes, at det er akavet at kalde dig selv feminist. Mandeinfluenza. Din diagnose, når du melder dig syg på arbejdet. Du føler dig utryg i nattelivet, fordi du har flettet dit lange hår. Du er en mand – og det skal vi snakke om.
Det er festuge i Aarhus og gaderne oser af mennesker. Der er kø ved madboderne. Folk i alle aldre sidder på de brune bænke med en øl eller sodavand i hånden. Musik strømmer fra ti forskellige retninger. Der er også gang i Kuplen. Bedst beskrevet som en stor oppustelig ballon.
Så er vi nået til næste punkt på dagens program. Sex og Samfund kalder til talk om mandens trivsel. ”Det tror jeg ikke er for børn ”, udbryder en mor på vej ind i kuplen og vender 180 grader med sin datter i hånden.
Ude foran indgangen står eftermiddagens hovedpersoner. Mathias Søby, Kaare Lasse Rugsted og Casper Ellehage. Alle tre med det tilfælles, at de er mænd og har en holdning til det.
Mathias deler gennem sin Instagramprofil, sin egen historie om at være blevet udsat for et seksuelt overgreb. Kaare holder workshops og laver undervisningsmateriale for at øge opmærksomheden på chikane i nattelivet. Panelets sidste deltager er Casper, der formidler på KØN museum i Aarhus. De indtager scenen i Kuplen. Talken er sat i gang.
Der er bare ét problem. Hvor er mændene henne?
Manden er pist forsvundet
Regnen begynder at piske ned udenfor og det lokker flere vådskjortede mennesker ind i Kuplen. Der er godt fyldt på de aflange bænke. Det splattede og nedtrampede græs tyder på, at sådan har det stået til hele dagen. Der hænger en svag lugt af gammel øl i luften muligvis fra de tomme plasticglas, der er smidt på jorden.
Scenen er taget direkte ud af en genbrugsbutik. Der er retro stole i sumpbrune og vinrøde farver og en sofa med stoflamper omkring. Et A4-ark med panelets navne står skrevet med store grønne bogstaver på bordet.
”Er det svært for mænd at drikke en lyderrød drink med et lyserødt sugerør?” spørger værten. Kaare tager mikrofonen, der pænt går på tur. ”Ja til den lyserøde drink – men nok ikke hver dag ”. Han har et glimt i øjet. Publikum griner.
Talken begynder godt, men der er en elefant i rummet. Publikum er kvinder og mændene er i undertal. I løbet af talken falder flere mænd fra. En, to – nej tre mænd sidder på telefonen.
Andreas Fuglsang er en af de få mænd blandt publikum. Selvom han lytter med fra start til slut, så har han svært ved at se sig selv i de problemer, der bliver diskuteret på scenen.
”Jeg tror at mange mænd tænker: ’Kan jeg ikke bare få lov til at være en mand’”, siger Andreas. For ham er det største problem, at han mangler et forbillede. En mand han kan spejle sig i.
Hvis Sofie Linde var en mand
Mathias Søby er en af paneldeltagerne. Han prøver at være et forbillede for andre mænd. En høj mand iført en hvid skjorte og blå jeans med sorte tatoveringer ned ad armene, men først og fremmest er han åben som en bog.
”Jeg er ret aktiv på Instagram”, siger han, da han tager scenen. Publikum griner indforstået. Det er nemlig en underdrivelse. Mathias er meget aktiv på Instagram. Han vil gerne tale højt og åbent om mandens mere sårbare sider gennem sin platform.
”Jeg har været udsat for et seksuelt overgreb ”, siger Mathias. Han fortæller, at han har snakket højt om sin egen oplevelse i tre år, men igennem hele den periode, har kun tre mænd kontaktet ham.
”Jeg kan godt føle, at jeg taler for døve øre. Det er skønt, at en masse kvinder vil høre om min oplevelse, men det forbliver ligesom ved dem. Der sker ikke det ryk, jeg håbede på. Jeg bliver ikke kontaktet af de mænd, som jeg rigtig gerne vil hjælpe.”
Spørger man Mathias, så overrasker det ham ikke, at mange mænd trækker stikket, når snakken bliver mere sårbar. Han tror, at mænd klapper i som østers, fordi de mangler en rollemodel at spejle sig i.
”Helt ærligt – de folk, der kommer her i Kuplen og lytter til vores talk, er ikke de stereotypiske mænd. Vi rammer ikke en bred nok gruppe. Jeg tror, at mændene mangler en Sofie Linde ”, siger han.
Du mangler næseringen
Casper fra museet ligner én, der føler sig hjemme på scenen. Han sidder i en skrædderstilling med sine bare tær hængende ud over stolekanten. På hans ankel titter en lille tatovering med kvindetegnet frem. En stor klemme holder hans lange hår på plads i en knold.
Casper formidler meget om køn. Han er derfor ikke overrasket over hvor få mænd, der mødte op til dagens talk.
”Mænd tænker ikke på sig selv som mænd, der har kønnede problemer”, siger han. “Derudover er debatten polariseret. Har du ikke en næsering, så kommer du ikke. Jeg tror at mange mænd ikke føler sig velkommen i debatten.”
Bolden er kastet
Casper er tilfreds, så længe samtalen om mænds trivsel foregår, også selvom flere ikke kunne spejle sig i deres talk. Det er arrangøren Christine Paaske, der er frivillig i Sex og Samfund, enig i.
”Vi ønsker ikke at finde et facit på, hvorfor mange mænd ikke trives. Vi prøver at kaste en bold op i luften for at skabe dialog og opmærksomhed, ” siger hun.
Den lyserøde drink er tom. Ordet feminisme og manflue er sat på hylden for i dag. Den flettede manke er nu løs, og de tre mænd går fra Kuplen. Regnen er stoppet, og floden af mennesker begynder igen at sive ind og ud. Næste punkt på programmet skal også handle om mænd, så må vi bare håbe at lidt flere møder op.
