Sex og Samfund kalder til samtale om mandens trivsel – men hvor blev mændene af?

Sex og samfund har inviteret tre mænd til at snakke om den moderne mands udfordringer i anledning af festugen. Selvom emnet handler om mænd, er det ikke mændene, der fylder blandt publikum.

Talken er i fuld gang i Kuplen. På scenen ser vi Casper t.v, Kaare i midten og Mathias t.h. Fotografi af Kathrine Møller Nielsen.

Af: Kathrine Møller Nielsen

Du står i baren og får en lyserød drink med et lyserødt sugerør skubbet i hånden. Du synes, at det er akavet at kalde dig selv feminist. Mandeinfluenza. Din diagnose, når du melder dig syg på arbejdet. Du føler dig utryg i nattelivet, fordi du har flettet dit lange hår. Du er en mand – og det skal vi snakke om.

Det er festuge i Aarhus og gaderne oser af mennesker. Der er kø ved madboderne. Folk i alle aldre sidder på de brune bænke med en øl eller sodavand i hånden. Musik strømmer fra ti forskellige retninger. Der er også gang i Kuplen. Bedst beskrevet som en stor oppustelig ballon.

Så er vi nået til næste punkt på dagens program. Sex og Samfund kalder til talk om mandens trivsel.  ”Det tror jeg ikke er for børn ”, udbryder en mor på vej ind i kuplen og vender 180 grader med sin datter i hånden.

Ude foran indgangen står eftermiddagens hovedpersoner. Mathias Søby, Kaare Lasse Rugsted og Casper Ellehage. Alle tre med det tilfælles, at de er mænd og har en holdning til det.

Mathias deler gennem sin Instagramprofil, sin egen historie om at være blevet udsat for et seksuelt overgreb. Kaare holder workshops og laver undervisningsmateriale for at øge opmærksomheden på chikane i nattelivet. Panelets sidste deltager er Casper, der formidler på KØN museum i Aarhus. De indtager scenen i Kuplen. Talken er sat i gang.  

Der er bare ét problem. Hvor er mændene henne?

Manden er pist forsvundet

Regnen begynder at piske ned udenfor og det lokker flere vådskjortede mennesker ind i Kuplen. Der er godt fyldt på de aflange bænke. Det splattede og nedtrampede græs tyder på, at sådan har det stået til hele dagen. Der hænger en svag lugt af gammel øl i luften muligvis fra de tomme plasticglas, der er smidt på jorden.

Scenen er taget direkte ud af en genbrugsbutik. Der er retro stole i sumpbrune og vinrøde farver og en sofa med stoflamper omkring. Et A4-ark med panelets navne står skrevet med store grønne bogstaver på bordet.  

”Er det svært for mænd at drikke en lyderrød drink med et lyserødt sugerør?” spørger værten. Kaare tager mikrofonen, der pænt går på tur. ”Ja til den lyserøde drink – men nok ikke hver dag ”. Han har et glimt i øjet. Publikum griner.

Talken begynder godt, men der er en elefant i rummet. Publikum er kvinder og mændene er i undertal. I løbet af talken falder flere mænd fra. En, to – nej tre mænd sidder på telefonen.

Andreas Fuglsang er en af de få mænd blandt publikum. Selvom han lytter med fra start til slut, så har han svært ved at se sig selv i de problemer, der bliver diskuteret på scenen.

”Jeg tror at mange mænd tænker: ’Kan jeg ikke bare få lov til at være en mand’”, siger Andreas. For ham er det største problem, at han mangler et forbillede. En mand han kan spejle sig i.

Hvis Sofie Linde var en mand

Mathias Søby er en af paneldeltagerne. Han prøver at være et forbillede for andre mænd. En høj mand iført en hvid skjorte og blå jeans med sorte tatoveringer ned ad armene, men først og fremmest er han åben som en bog.  

”Jeg er ret aktiv på Instagram”, siger han, da han tager scenen. Publikum griner indforstået. Det er nemlig en underdrivelse. Mathias er meget aktiv på Instagram. Han vil gerne tale højt og åbent om mandens mere sårbare sider gennem sin platform.  

”Jeg har været udsat for et seksuelt overgreb ”, siger Mathias. Han fortæller, at han har snakket højt om sin egen oplevelse i tre år, men igennem hele den periode, har kun tre mænd kontaktet ham.  

”Jeg kan godt føle, at jeg taler for døve øre. Det er skønt, at en masse kvinder vil høre om min oplevelse, men det forbliver ligesom ved dem. Der sker ikke det ryk, jeg håbede på. Jeg bliver ikke kontaktet af de mænd, som jeg rigtig gerne vil hjælpe.”

Spørger man Mathias, så overrasker det ham ikke, at mange mænd trækker stikket, når snakken bliver mere sårbar. Han tror, at mænd klapper i som østers, fordi de mangler en rollemodel at spejle sig i.

”Helt ærligt – de folk, der kommer her i Kuplen og lytter til vores talk, er ikke de stereotypiske mænd. Vi rammer ikke en bred nok gruppe. Jeg tror, at mændene mangler en Sofie Linde ”, siger han.

Du mangler næseringen

Casper fra museet ligner én, der føler sig hjemme på scenen. Han sidder i en skrædderstilling med sine bare tær hængende ud over stolekanten. På hans ankel titter en lille tatovering med kvindetegnet frem. En stor klemme holder hans lange hår på plads i en knold.

Casper formidler meget om køn. Han er derfor ikke overrasket over hvor få mænd, der mødte op til dagens talk.

”Mænd tænker ikke på sig selv som mænd, der har kønnede problemer”, siger han. “Derudover er debatten polariseret. Har du ikke en næsering, så kommer du ikke. Jeg tror at mange mænd ikke føler sig velkommen i debatten.”

Bolden er kastet

Casper er tilfreds, så længe samtalen om mænds trivsel foregår, også selvom flere ikke kunne spejle sig i deres talk. Det er arrangøren Christine Paaske, der er frivillig i Sex og Samfund, enig i.

”Vi ønsker ikke at finde et facit på, hvorfor mange mænd ikke trives. Vi prøver at kaste en bold op i luften for at skabe dialog og opmærksomhed, ” siger hun.

Den lyserøde drink er tom. Ordet feminisme og manflue er sat på hylden for i dag. Den flettede manke er nu løs, og de tre mænd går fra Kuplen. Regnen er stoppet, og floden af mennesker begynder igen at sive ind og ud. Næste punkt på programmet skal også handle om mænd, så må vi bare håbe at lidt flere møder op.   

Efter 3 år bestemmer retten polsk mands skæbne

Af: Kathrine Møller Nielsen

Retssag:

Efter tre års ventetid bliver polsk mand dømt for spirituskørsel og udvist af Danmark. Det, der tipper vægtskålen, er svært at bevise.

Byretten i Kolding:

Den polske mand kan ikke forstå meget dansk, men da retten fortæller ham dommen, fremstammer han:

”Nej, nej, nej.”

Ordet ’udvisning’ har han lært.

Det er fredag d. 11. november. Det er en lille intim retssal. Den polske mand er placeret i vidneskranken med en tolk ved sin side. Han møder tolken ude foran retssalen, fem minutter før retssagen begynder. Det er første gang, de møder hinanden. Ham og den tolk, der skal være hans stemme igennem retssagen.

Anklageren spørger om mandens alder. Han er født d. 11. november 1989.

”Det er din fødselsdag i dag?” Spørger anklageren.

Den polske mand nikker. En stilhed breder sig i lokalet, før anklageren fortsætter.

Anklageren mener, at han skal dømmes for spirituskørsel og udvises af Danmark. Den polske mand erkender og tilstår at have kørt beruset, men han er uenig i straffen. Han vil ikke forlade landet.

Kørekortet er snart tilbage

I 2019 bliver den polske mand stoppet af politiet og med en promille på 2,01, mister han sit kørekort. Tre år efter bliver sagen stillet for retten. En måned efter at dommen falder, kan manden tage kørekort igen. Anklageren udtaler, at det sjældent sker, at der går så lang tid før, at en dom falder, men at det ikke kan undgås, da de vigtigste sager altid vil komme først.

Manden har ingen familie i salen. Hans kone og to børn bor i Polen. Det er en af grundene til, at han bliver udvist. Hans tilknytning til Danmark er ikke stærk nok. Anklageren spørger, om han har nogle venner i Danmark eller går til nogle fritidsaktiviteter? Den polske mand har kun sine arbejdskollegaer. Han arbejder 10 timer 6 dage i ugen. Retten bedømmer, at det ikke er en væsentlig tilknytning til det danske samfund.

Retten skal også bedømme, om manden er til fare for samfundet i tilstrækkelig grad. Retten mener, at spirituskørsel er en tilstrækkelig fare, også selvom det er hans første lovovertrædelse.

Vægtskålen tipper

Ifølge udlændingeloven er det muligt at undgå udvisning og slippe med en advarsel, hvis man lovligt har boet i det pågældende land i fem år. Det prøver forsvareren at bevise, da den polske mand har lønindtægter fra 2017. Anklageren mener, at eftersom han først bliver tilføjet i CPR-registeret i 2020, må det være udgangspunktet for hans ophold i Danmark. I sidste ende mener Retten, at der ikke er dokumentation nok til at bevise, at den polske mand har opholdt sig lovligt i Danmark siden 2017, selvom dokumentationen kan få vægtskålen til at tippe i den anden retning.

Som dommen lyder nu, får den polske mand 10 dages betinget fængsel. Han kommer ikke i fængsel, så længe han ikke begår ny kriminalitet indenfor et år. Fængselsstraffen er grunden til, at manden udvises. Derudover skal han betale en bøde på 19.500 kr. Den polske mand får at vide, at han ikke behøver at betale sagsomkostningerne, da ventetiden har været så lang. Tolken oversætter den polske mands ord efter Rettens udtalelse:

”Jeg bliver udvist, så det hjælper mig jo ikke.”

Den polske mand får 14 dage til at overveje, om han vil anke sagen til Landsretten. Gør han ikke det, må han pakke kufferten og tage tilbage til sin familie i Polen – uden et arbejde.

Ingrid er frivillig for Røde Kors i Højbjerg: ”Da ukrainerne kom, havde de jo ingenting”

Ingrid Thelin arbejder som frivillig i Røde Kors genbrugsbutik i Højbjerg. Hun bliver drevet af kammeratskabet mellem de frivillige, og muligheden for at kunne hjælpe til, hvor der er behov for det. Ingrid oplever meget som frivillig, især når ukrainske flygtninge kommer på besøg. Ingrid mærker desuden vigtigheden af velgørenhed, når hun tænker på en mørkere fremtid med klimakrise og trusler fra østen.

Portræt af Ingrid Thelin

Af: Kathrine Møller Nielsen

Lige ud fra Oddervej gemmer der sig en lokal perle, hvor genbrug står højest på dagsordenen. Det er Røde Kors genbrugsbutikken i Højbjerg.

Klokken ringer højlydt fra døren ind til butikken. Her bliver du mødt af et smilende personale og en ryddelig butik. Den velkendte tunge genbrugslugt er ikke at finde, da sortimentet er veludvalgt, strøget og hængt op. Man skulle tro, at butikken var en helt normal tøjbutik, men den store forskel, udover det genbrugte tøj, er, at Røde Kors er en nonprofitorganisation. Pengene går til Afrikas Horn samt udsatte ukrainske og danske børn. En af de frivillige medarbejdere er Ingrid Thelin. Ingrid er pensioneret og tidligere guldsmed, og hun nyder godt af at være frivillig ved Røde Kors. Hun siger:

”Vi er tre her tirsdag formiddag, og det fungerer bare. Det er godt at komme hjemmefra og komme ud. Det handler om kammeratskab. At komme ned at snakke med nogle hyggelige mennesker.”

Kommer man til Røde Kors på en tirsdag, er det også kammeratskab, man ser. Ingrid står med sin kollega ved kassen, og de smiler, snakker og folder tøj sammen. Det sociale sætter Ingrid stor pris på, men også at man altid kan lære noget nyt af sine kollegaer: 

”Nu har jeg erfaring med smykker, men min erfaring med tasker har jeg først fået igennem min tid her. Der var en kollega, der havde styr på tasker. Så jeg lærte en masse fra hende. ”

Ingrid Thelin og hendes kollega nyder hinanden selvskab som frivillige for Røde Kors genbrugsbutikken i Højbjerg.

Smykker og låste kufferter

I Danmark har vi 10.000 frivillige i 250 genbrugsbutikker spredt ud over hele landet. Ingrid mener, det er vigtigt at sortere sit tøj, og er glad for, at så mange leverer deres tøj til deres butik i Højbjerg.

”Vi sælger det videre. Førhen røg det hele i en stor pærevælling. Nu kommer det herned og bliver solgt, fremfor at vi bare smider væk.”

Ingrid står selv for at sortere tasker og smykker. Ude i baglokalet står hun med to kasser, som hun lægger de nye smykker og tasker i, der venter på at komme ud i butikken. Bordet er fyldt med smykker, og Ingrid, som tidligere guldsmed, ser ud til at føle sig hjemme i det. Hun finder en kuffert frem, men har svært ved at låse den op. Koden, der er medsendt, er forkert. Hun trækker på skuldrene, den må hun hellere sende videre til én, der kan finde ud af det. Det er en fin kuffert, så hun håber, den kan blive låst op, så den også kan komme ud i butikken en dag.

Ukrainske flygtninge gør indtryk

Ingrids arbejde er ikke kun grin og samtaler med kollegaerne. Det oplever hun, da Rusland invaderer Ukraine, og flere ukrainske flygtninge kommer til Røde Kors butikken i Højbjerg. I april donerer Røde Kors 27.000 gavekort til ukrainske flygtninge, så de kan købe tøj og andre nødvendigheder i Røde Kors butikker rundt omkring i landet. Ingrid har selv stået ansigt til ansigt med ukrainske flygtninge og siger:

”De rejser fra krig, så da de kom her, havde de jo ingenting. Hvis man ikke har det, man skal bruge, bliver det endnu værre. De var jo søde alle sammen. Mange kunne engelsk, og nogen kunne ikke. De frivillige, der beherskede at snakke engelsk, de kunne snakke med dem. Jeg synes, vi skal hjælpe der, hvor vi kan.”

Velgørenhed giver ro i en mørk tid

Ingrid er ikke bange for klimakrisen, men hun har klima i baghovedet og ser en værdi i at begrænse sit forbrug ved at genbruge. Ingrid er dog bekymret for den stigende konflikt mellem Vesten og Rusland.

”Jeg er født i 43 og bliver 80 næste år. Så jeg har prøvet lidt af hvert. Jeg kan huske dengang, jeg ikke var så gammel, hvor min far var så bange for, at russerne skulle komme og tage landet. Det var de meget optaget af dengang. Jeg vil også sige, at jeg er lidt bekymret for Putin. Man ved aldrig, hvad han kan finde på. ”

Ingrid mener, at det vigtigste i disse mørke tider er at hjælpe hinanden. Velgørenhed gør, at hun kan hjælpe ude i verden, så forhåbentligt er der også nogen, der kan hjælpe danskerne, hvis det frygtelige en dag skulle ske.

”Det er lidt skræmmende. Og smider de en atombombe, så er der jo ikke langt fra Ukraine og til os. Der tænker jeg på mine børnebørn. Hvad sker der så med dem?”

Mette Frederiksen slukker rejsedrømmen for de unge: ”Det var en kæmpe skuffelse”

Mange unge får en mavepuster, da Danmark bliver lukket ned d. 11. marts sammen med deres rejsedrømme. Den nu 21-årige Frida er en af dem. Hun vil gerne ud at rejse i sit sabbatår, men på grund af Corona bliver drømmen ikke realiseret. Hun må finde en anden måde at holde sabbatår på. Heldigvis møder hun den rette til at hjælpe sig.

Af: Kathrine Møller Nielsen

Bjerge hejser sig til skyerne. Dybgrønne skove med flora du aldrig før har set. En mørk jungle eller en vandrende ørken. Dykning med hajer på Fiji eller en snorkeltur i Australiens koralrev. Man kan have mange ideer om drømmerejsen, men muligheden for at udleve den er blevet mindre sandsynlig.  

Datoen er d. 11. marts 2020. Mette Frederiksen lukker landet ned. Hun fraråder store forsamlinger og opfordrer til hjemmearbejde og højst mulig isolation. Rejseselskaber aflyser rejser på stribe.

Frida Bak Norholt er 19 år, da Danmark lukker ned. Hun færdiggør året forinden sin uddannelse på Rudolf Steiner skolen i Århus. Frida holder sabbatår. Hendes plan er meget simpel: arbejde, arbejde, arbejde. Guleroden for enden af pinden – at komme ud at rejse.

Men den plan falder til jorden, da landet lukker ned. Fridas forestillinger om grupperejser, backpacking og hendes store ønske om at dykke løber ud i sandet.  

”Jeg havde opsparet så mange penge til rejsen. Jeg var virkelig klar. Jeg har altid drømt om at tage på en længere rejse. Destinationen var lige meget, ” siger Frida.

Frida oplever, at sabbatåret under Corona ikke lever op til hendes forventninger. Hun mister motivationen for at arbejde, samtidigt med at rejsedrømmens flamme langsomt bliver slukket.

”Jeg kom ikke ud på den store rejse, som jeg havde drømt om. Det var en kæmpe skuffelse, og jeg brugte også lang tid på at acceptere, at sådan var det”.

Frida kan ikke længere se ideen med sabbatåret. Så hun begynder at søge uddannelse. Hun vil være tv- og medietilrettelægger, men efterspørgslen er høj, og hun kommer ikke ind.

Frida er ikke den eneste, der søger uddannelse i 2020. Antal ansøgere på videregående uddannelser stiger syv procent fra 2019-2020. Mange unge fravælger sabbatåret under Coronaepidemien.

Fridas tre sabbatår er langt fra, hvad hun troede, det skulle være, men alt er ikke skidt.

Frida får nye muligheder

Frida finder en kæreste, og pludselig ser hendes sabbatår meget anderledes ud. Hun bruger meget tid sammen med ham, hvilket hun også finder meget værdi i.  

”Min kæreste og jeg havde tid til at være en tosomhed. Det var ret rart, når man nu var nyforelsket og bare havde lyst til at lukke sig inde sammen”.

Frida glæder sig over, at hun fik tiden til at revurdere sine uddannelsesvalg. Hun erstatter tv- og medietilrettelæggeruddannelsen med journalistuddannelsen og kommer ind på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2022.

Hun føler sig heldig, fordi hun finder sin kæreste, især fordi at alle ikke har haft den oplevelse under Corona.

”Hvis jeg ikke havde haft min kæreste, havde mit liv selvfølgelig også gået fint, men jeg tror, det havde været mere ensomt.”

Fridas tre sabbatår går ikke efter planen, men det er også det, hun tager med videre fra oplevelsen.

”Men tiden går ligesom bare sin vej. Jeg accepterer det. Kommer videre. Tager på mindre rejser. Det har jeg også haft stor glæde af.”

https://www.berlingske.dk/samfund/midt-i-en-coronakrise-flere-unge-soger-ind-pa-videregaende-uddannelser

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.